De 5 elementer
De 5 elementer stammer fra Traditionel Kinesisk Medicin (TCM) og bygger på, at mennesket ligesom naturen indeholder grundelementerne; Vand, Træ, Ild, Jord og Metal. Hvert element er forbundet med en årstid, følelse, farve, kropslugt, et organ mv. Elementerne samarbejder ved at nære og regulere hinanden, hvilket pilene i modellen visualiserer. Jo mere afbalanceret De 5 elementer er i forhold til hinanden, jo mere balance er der i din krop og dit sind – og omvendt. Hvis du har ubalance i ét af dine 5 elementer, påvirker det de andre. Derfor er det vigtigt at skabe balance i alle 5 elementer, hvilket Skovens Ro Terapeutisk Te kan være en hjælp til.
